Archive for May, 2008

Udviklingsmetode

May 28, 2008

Hej med jer.

Jeg skrev i går om udviklingsmetode rog hvilken vi har valgt. Har bare glemt at uploade det, og er på job nu. Men det er bare så ingen af jer også gør det…:)

Vi ses imorgen, torsdag.

 

Louise

Segmentering/Målgruppe

May 25, 2008

55DSL blev skabt med det primære formål at generobre de unge mennesker (17-30 år) Da Diesels kunder er +30 år. Denne aldersgruppe er stadig ved at udvikle den grundholdning/fundament, der er basis for en egentlig segmentering. Der kan dog siges at 55DSL sigter mod storbyens unge, typisk med rødder i skate, graffiti og clubbingmiljøet. “Clubkids”, der er i den sidste fase af den rebelskhed teenage årene sædvanligvis står for. De er ofte i opposition til det bestående regelrette kapital drevet system. De er for såvidt materialister, der interesserer sig for mode, film, musik teknologi(Mobiltelefoner, spil, computer etc), rejser, fester, stoffer, sex etc. Men de er ligeledes drevet af tanken om fristeder alá Christiania, Ungdomshuset, om verdespolitiske uretfærdigheder alá Kinas overgreb mod Tibet, Regnskovens forsvinden, sult og hungersnød i Afrika. Typiske venstreorienterede værdier, hvor eksempelvis SF henter mange af deres vælgere. Derfor må vi konkludere at 55DSL`s typiske kunde findes i det grønne segment i Minerva Modellen

Det er vores ønske at skabe en ramme eller et forum hvor folk i princippet markedsfører sig selv i et 55DSL regi. Det er selvfølgelig en forudsætning at folk, brugeren er PC-bruger på et relativt højt niveau for at interagere. Storbyungdommen, vores målgruppe (17-30 år) er fra barndommen vant til computerspil, hvor man ikke nødvendigvis ved hvad spillet handler om. Det viser sig senere i deres omgang med computer, mobiltelefon, internet etc. de går til teknologien uden frygt og er intuitive omkring sammenhænge. Det relaterer til Lars Qvortrups beskrivelser af det “hypercomplexe samfund”, hvor brugerens evne til at navigere rundt i informationssamfundets komplexitet og tilegne sig ny viden er og bliver en udslagsgivende værdifaktor på linie med kapital. Vi kan derfor konkludere at vores målgruppe er priviligerede og ofte er deres forældre og bedsteforældre overlegne i deres brug/tilpasning i “informationssamfundet”

 

“Til kritikken af den bekvemme vanetænkning

Lars Qvortrup

(Information d. 21.11.01)Derfor er en anden – og den vigtigste – opgave for oppositionen at beskrive et samfund, som ikke

længere er industriøkonomisk, men vidensøkonomisk. Forholdet mellem de sociale klasser er i dag

langt snarere bestemt af evnen og uddannelsen til at håndtere symboler end af ejendomsret til

produktionsmidler.”

 

55DSL´s målgruppe er 17-30 årige storbysbrugere/beboere. Vi mener at de udgør “trendsætterne” i denne aldersgruppe. Det er i de år man søger ind til byen, går ud, skaber kontakter og markerer med sin “stil”. Når “weekenden” er overstået er trendsætterne tilbage i forstads virkligheden hvor de ofte er et skridt foran deres jævnaldrende. De er ofte meningsdannerne i deres kreds/gruppe og ved at “hype” 55DSL blandt dem, skaber vi ringe i vandet, således at vi på sigt når ud til “alle” afkroge af mulige segmenter og lokationer på det danske landkort.

salgsinfo:

May 22, 2008

de sælger for 1,8 million kr for sommersæsonen…
1,3 million vinter…tshirts koster mellem 299-549 kr…55dsl sælger for omkring 1 milliard om året worldwide

Konkurrenceanalyse

May 22, 2008

Porter’s markedsanalyse model

Porter’s 5 forces model analyserer konkurrencesituationen for en virksomhed. Modellen viser også blandt andet at virksomhederne er i konstant rivalisering med hinanden. Vi har valgt at bruge denne model på vores virksomhed for at finde hvor mange konkurrenter 55DSL har og hvordan virksomheden stå i forhold til dens konkurrenter.

Konkurrencesituationen i branchen

55DSL har en del konkurrenter. De største ser vi i Miss Sixty/Sixty, Diesel, Quicksilver, G-Star, Carhartt og Adidas som alle har varer inden for samme produktkategorier og inden for den samme prisklasse.

Købernes forhandlingsstyrke

Konkurrence fra lignende produkter

Leverandørernes forhandlingsstyrke

Trusler fra nye udbydere

Porter’s konkurrencestrategi

Ifølge Michael Porter en virksomhedssucces er afhængig af om man er i stand til at vælge den rigtige konkurrencestrategi. Hvis en virksomhed vælger at følge en af de 4 konkurrencestrategier vil den kunne opnå succes ifølge Porter. Porter’s model baseres på to dimensioner: konkurrence fordel og marked. Konkurrencefordel kan opstå på to måder, enten ved at investere i et produkt med lave omkostninger eller ved at tilbyde et unikt produkt. Hvis en virksomhed satser på at tilbyde et unikt produkt kan dette ske igennem en god funktion, unik design og brand samt at tilbyde en god service. Målet med at tilbyde et unikt produkt er at man i sidste ende kommer til at skabe loyalitet overfor virksomhedens produkter. Ved at skabe loyalitet omkring produkterne bliver virksomheden stærkere overfor priskonkurrenterne.

Konkurrencemæssig fordel

Lave omkostninger

Unikt produkt

Marked

Stor andel af totalmarked

Omkostningsleder

Differentiering

Lille andel af totalmarked

Omkosningsfokus

Fokuseret differentiering

SWOT

May 20, 2008

SWOT

En SWOT er en strategisk analyse hvor der beskrives en virksomheds stærke og svage sider og deres udvikling i forhold til omgivelserne. Dens interne strategier skal helst være i overensstemmelse med den eksterne situation. I tilfælde af at de ikke er det, skal virksomhedens strategier fornyes sådan så både de interne og de eksterne situationer er på samme højde.

Styrker

- blandet sortiment af tøj (streetwear, fritidstøj, modetøj og sportstøj til begge køn) samt accessories

- sub brand til Diesel

- god kvalitet

Svagheder

- 55DSL har ikke et produkt de kan genkendes ved

- navnet er ikke ret kendt

- dyrt

Muligheder

- sælge i trendy butikker

Trusler

- andre tøjfirmaer som ligger i den samme prisklasse som 55DSL

*ikke færdiggjort*

Metode

May 19, 2008

Metode:

Formålet med dette projekt, er generelt at udbrede kendskabet til 55DSL i Danmark, og dette skal gøres gennem en konkurrence. For at vi kan skabe denne opmærksomhed, er det vigtigt at nå ud til målgruppen og fange dennes interesse. Dernæst skal vi få målgruppen til at handle ved at deltage i konkurrencen, og for at dette skal ske, må vi finde ud af hvordan vi bedst henvender os med størts muligt resultat. For at finde frem til den bedste metode og løsning, har vi en række redskaber som vi vil benytte os af.
Først og fremmest må vi undersøge hvad det er for en virksomhed vi har med at gøre. Dette gøres gennem en række analyser af selve virksomheden og markedet.
Når vi analyserer selve virksomheden kan en SWOT og TOWS analyse fortælle os hvilke muligheder vi har og hvilke trsuler der kan ligge og lure, samt hvad vi kan gøre ved dem.
Dernæst kan en markedsanalyse vise, hvem der er konkurrenter, mængden af dem samt hvad de kan. Når vi ved det, kan vi nemmere beslutte hvad vi skal gøre for at differentiere os og dermed skille os ud fra mængden, således at folk ligger mærke til 55DSL.
Dernæst er opgaven at finde vores målgruppe, altså hvem det er der kunne finde på at købe produkterne, og hvordan vi skal henvende os for at få den opmærksomhed vi ønsker og derefter få dem til at handle på de inputs vi giver dem.
Når målgruppen er på plads, finder vi en egent fokusgruppe, som vi kan præsentere forskellige ideer for, og se deres reaktion, for netop at finde den måde at kommunikere på, der virker bedst.
I forbindelse med tidligere projekter, har vi valgt en gruppe mennesker ud og rent fysisk mødtes med dem og fået dem til at udfylde forskellige spørgeskema og udføre forskellige tests.
Denne gang vil vi prøve noget helt nyt. I og med at sociale commuties er vokset med eksplosiv fart den seneste tid, mener vi at det er plagt at bruge disse til at finde vores målgruppe.
Vi vil oprette en gruppe på Facebook hvor vi inviterer egnede personer, der så deltager i undersøgelser og tests direkte på nettet. Dette betyder at vi kan udvide vores fokusgruppe betydeligt uden større arbejde og samtidig kan vi promovere 55DSL til dem samtidig, så selve fokusgruppe kunne ende som potentielle købere at produktet.
En anden fordel er, at vi ikke hindres at georafisk afstand, men kan have en fokusgruppe bestående af mennesker fra forskellige dele af landet.

Rapporten afsluttes med en præsentation af det færdige site og den færdige kampagne som også inkluderer en viral film fra den reception vi holder som afslutning på projektet. Til sidst findes en perspektiverende konklusion.

Semiotik:

May 19, 2008

Semiotik:
Efter at have analyseret 55DSL logoet er vi kommet frem til at det er tallet 55 vi vil satse på. Med det mener vi, at hvis vi på sigt kan få folk til at associere 55 med DSL står vi med et meget stærkt brand. Det er 5 tallet, der er 55DSL´s kendetegn, og der er ikke nogen af deres konkurrenter, der har integreret tal i deres navn/Logo. De brands og referencer 55DSL umiddelbart kan associeres med er Highway 55 (Berømt amerikansk motorvej), 555 (Cigaretmærke) og NBA logoet, der har samme farver og udtryk som 55DSL. Logoet er stilmæssigt forbundet med fyrrene og halvtressernes USA, en art-deco inspireret æstetik, som man stadig finder på eksempelvis amerikanske Diner´s og skilte.

Vi har valgt at kalde kunstgruppen 55manifesto for at skabe en synergieffekt, det er tallet 55, der binder dem sammen, men fremfor en tøjgigant som 55DSL med et  dertil hørende motiv om mere salg, fremkalder vi med kunstgruppen “goodwill” fra afholdte arrangementer, og et site/galleri, der hoster en samling af de mest spektakulære youtube videoer.

55DSL tøj er hverken kendt som økologisk, velgørende eller støtten op om verdensfreden. Men deres mål er alligevel at få folk til at leve livet. På deres hjemmeside i “About us” er første linie “If there´s one word that sums up the 55DSL attitude, it is “fun”. 55manifesto skaber en base hvori 55DSL blandes med kunst og underholdning.

 

Hvis vi analyserer 55DSL´s logo udfra linguisten Ferdinand de Saussure, der definerer et tegn (sign) som bestående af en signifier, der repræsenterer objektets umiddelbare “form” . Og en signified, der beskriver objektet som et concept med dertil hørende fortolkningsmuligheder. Kunne logoet beskrives således:

55DSL logo:

signifier: Et rødt, hvidt og blåt ikon, emblem

signified: Et logo, med tal, bogstaver og menneskefigur. Der bærer præg af sport.

 

Eller Charles Sanders Peirce, matematiker, filosof etc. der introducerede Følgende værktøj til fortolkning:

 

Icon:farver og former omkredset af en linie

Index:Et logo/emblem/bomærke bestående af rødblå og hvid og to tal(55) samt en menneske lignende figur.

Symbol: Et sportsagtigt logo, hvor DSL refererer direkte til deres tilhørsforhold til Diesel. Farverne og formerne associerer til Amerika i halvtresserne.

 

 

Det er i action Sport - skateboarding, snowboarding, og surf – 55DSL har deres rødder og den fysiske side af tilværelsen er tilmed indkoopereret i deres logo. med referencer til eksempelvis NBA logoet:

May 19, 2008

Mission/Vision

May 18, 2008

MISSION

At gøre hver dags tøj til noget sjovt stilfuldt og sexet som opfordrer folk til at “leve livet” “.

 

VISION

At blive det største fashion brand indenfor streetwear.

 

 

Om 55DSL

May 18, 2008

Om 55DSL

 

55DSL blev dannet i 1994 af grundlæggeren af Diesel Renzo Rosso og hans designteam som en eksperimenterende linie.

Linien var især inspireret af de unges stigende tørst efter actionsport som fx snowboarding, surfing og skateboarding og hele den livsstil der omgav dem.

55DSL har især haft stor succes med at sponserere kendte actionsport-udøvere, som fx Tony Hawk og Steve Berra.

Indtil 1999 var 55DSL et undermærke under Diesel, men efter fem års aktivitet og succes, besluttede man at flytte hele 55DSL til Schweiz som et uafhængigt brand.

I 2005 lukkede 55DSL dog i Schweiz og man flyttede alt tilbage til Italien, hvor Diesel har sit hovedsæde.

 

I dag har 55DSL slået sig fast som “bridge-brand”, med en kollektion til begge køn, mellem mode og urban kultur og det er specielt designet for mennesker som er interesserede i eller direkte udøvere af actionsport med et stærkt fokus på byliv og aktiv livsstil.

55DSL er adresseret til unge mennesker som er brand-loyale, modebevidste og som gerne vil have følelsen af at bære ekslusivt tøj af god kvalitet.